Samtalen er med til at definere os såvel som menneske som vores rolle i fællesskabet. En lille filosofisk refleksion over samtalens væsen for alle, der interesserer sig for vi menneskers eksistens, og i særdeleshed for folk der arbejder professionelt med kommunikation.
Der er meget på spil, når vi samtaler. Ifølge Løgstrup er samtalerelationen kendetegnet ved, at den talende i første omgang udleverer sig til den anden. Forfatteren er forsker i journalistisk filosofi ved Danmarks Medie- og Journalisthøjskole. Han analyserer, hvordan samtalen er med til at definere os som mennesker, opbygge identitet og placere os i fællesskabet. I de fleste samtaler er magtbegrebet nærværende, ligesom samtalens essentielle rolle i demokratiet sættes under lup. Ytringsfriheden med alle dens paradokser er uundgåelig, når samtalen behandles. Også tavshedens betydning i samtale- og magtrelationen har et kapitel.
Bogen udkommer i serien "Skolen for livet", og har som de andre i serien filosofi og eksistens som omdrejningspunkt. Den er trods det filosofiske perspektiv relativ nem at gå til, er formidlet i et letforståeligt sprog. I en tid, hvor den demokratiske samtale er mere og mere i fokus, er den et interessant og vedkommende bidrag. Som de andre i serien er den i et lille lommeformat.
Der findes en del bøger om samtalen, men oftest behandlet som et redskab i en professionel relation, fx: Befri samtalenSamtalen som værktøj og Samtalen som værktøjDer findes en del bøger om samtalen, men oftest behandlet som et redskab i en professionel relation, fx: Befri samtalen og .