Bøger / faglitteratur

Tallenes bog : tallenes hemmeligheder og hvordan de skabte vores verden


Beskrivelse


Tal er grundlaget for universets eksistens og alt, der er i det, og dog har kun ganske få af os en forståelse for matematikkens grundprincipper, for slet ikke at tale om deres indflydelse på discipliner som filosofi, kunst, musik, arkitektur, kvantemekanik, fysik, computerteknologi, litteratur, biologi, handel, religion og det okkulte; i realiteten enhver disciplin, der har været og er relateret til studiet af det menneskelige væsen. Denne smukt illustrerede bog giver, med sin brug af historiske tegninger, malerier og fotografier, et underholdende og fascinerende indblik i matematikkens mange afgørende afsløringer i hver af disse kategorier og indfanger ånden af de mange mænd og kvinder, der har været medvirkende til at opklare tallenes hemmeligheder. Fra opdagelsen af tallet nul til uendeligheden - Tallenes bog er beregnet til at forbavse og forbløffe. Peter J. Bentley er en af samtidens mest kreative udviklere inden for datalogi og anvendt matematik. Han har en ph.d. i datalogi og er udnævnt til Honorary Senior Research Fellow ved University College London, Collaborating Professor ved Korean Advanced Institute for Science and Technology og Honorary Visiting Fellow ved University of Kent. Han er berømt for sin omfangsrige forskning inden for alle aspekter af evolutionær computervidenskab og digital biologi. Han har tidligere skrevet den populære bog Digital Science og fungeret som redaktør på bøgerne Evolutionary Design by Computers, Creative Evolutionary Systems og On Growth, Form and Computers.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 4. juli 2011

af

af

Søren Brunbech

d. 4. juli 2011

Lystlæsning for læsere med interesse for matematik. Der kan også plukkes i den af gymnasie-elever og andre, der skriver store opgaver om matematiske emner.

Peter J. Bentley er engelsk naturvidenskabsmand. Han beskriver filosoffer og videnskabsmænds arbejde gennem tiden med matematiske opfindelser, begreber og klassiske paradokser, og han trækker langer linjer op gennem historien, som når han fx følger vejen fra Leibnitz' filosofi om binære tal, over Jacquards vævestol fra omkring år 1800 der brugte hulkort, og til de første regnemaskiner og vore dages computere. Den populærvidenskabelige fremstilling forudsætter ikke kendskab til matematisk terminologi, men naturligvis interesse for området. Bogen er smukt og righoldigt illustreret. Register, og en bibliografi der udelukkende henviser til engelsksproget litteratur.

De fleste titler om matematik er undervisningsrelaterede. Det gælder også Matematiske horisonter, 2009, der retter sig mod gymnasieundervisningen og også viser udviklingen og anvendelsen af matematikken med udgangspunkt i den historiske matematik.

En indbydende og velillustreret bog, der fortæller om tal og matematik i et historisk perspektiv.



Informationer og udgaver