Bøger / faglitteratur

Tanker om tid : få et indblik i, hvad tid er, og hvordan vi kan forbedre vores forhold til tid


Beskrivelse


Hvad er tid? Hvordan opfatter vi tiden? Hvorfor har vi aldrig tid nok, og hvordan bliver vi bedre til at håndtere tiden? En tværvidenskabelig undersøgelse til interesserede i tidens spændende betydninger og paradokser.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 15. sep. 2023

af

af

Peter Holm Rasmussen

d. 15. sep. 2023

Hvad er tid? Hvordan opfatter vi tiden? Hvorfor har vi aldrig tid nok, og hvordan bliver vi bedre til at håndtere tiden? En tværvidenskabelig undersøgelse til interesserede i tidens spændende betydninger og paradokser.

Jacob Dahl stiller ind på tiden som begreb, ved at anskue fænomenet ud fra flere discipliner, eller "tidslinser" som han kalder det. På den måde får vi anskuet tid igennem optikker tilhørende fysik, filosofi, kunst, forretningsliv, neurovidenskab, antropologi og historie. Vi får samtidigt et indblik i hvordan tiden former os, eller har betydning, inden for det psykologiske, religiøse og biologiske. Tid kan også være en kilde til frustration, vi oplever tidsnød og stress, og vores hjerne forsøger konstant at dele vort liv op i fortid, nutid og fremtid. En stor del af bogens formål er at give nogle refleksioner over, hvordan vi kan blive bedre til at takle tiden, i det private og i det professionelle liv, ved en bedre forståelse for tidens indvirkning på vort liv.

Jacob Dahl har fundet en spændende vinkel ind i et i forvejen spændende emne og kreeret en hybrid af en populærvidenskabelig indføring i emnet tid, som samtidigt er en slags selvhjælpsbog. Det lykkes 100 procent. Bogen er proppet med viden og underholdende skrevet. Og så er det måske ovenikøbet en vigtig bog, i disse tider, hvor livet for mange synes at accelerere, samtidigt med at tiden på forunderlig vis synes at formindskes.

Læs også fx Ti tanker om tid.