Målgruppen er dem, som gerne læser klummer og småhistorie, og så selvfølgelig oplagt for lastbilchauffører.
Samling af udvalgte bedste klummer skrevet af Hans E. Kratholm Rasmussen. Plukket blandt de mange klummer han igennem mere end 10 år har skrevet i tidskriftet "Lastbil magasinet". Det er klummer, der sikkert vækker genklang og genkendelsens glæde hos hans mange tungt-hjulende kollegaer på landevejene, men som bestemt også har værdi og debat-dynamik for resten af samfundet. Som Rasmus Haargaard, chefredaktør på "Lastbil magasinet", skriver i sit forord: "Den man elsker tugter man - således siges det. Og når man læser Hans' klummer igennem mere end 10 år, så tror man på, at han elsker den danske transportbranche. Lige så festlig, fascinerende og spændende den kan være, lige så bundrådden og udmattende kan den til tider også være - og ikke mindst det sidste fylder en del i Hans' beskrivelser." Her er anekdoter som "Willy og juletræerne", "Kasket Karl" og "Noget om madpakker", der er politiske hib som "Storkapitalen", "Aktiv jobsøgende", "Slaget om køre-hviletiden" og "Vejskat og dårlig samvittighed". Klummeskribenten har også skrevet Løgn og lastbiler og en rejseparlør Det' dansk : dansk rejseparlør.
Udover ovennævnte Løgn og lastbiler af samme forfatter ikke andre bøger fra en verden set fra et trucker-sæde.
Klummer med branche-kolorit, humor og politisk bid. Et mindre antal læsere på de fleste biblioteker.