Blandt de mange selvbiografier med spiseforstyrrelser som omdrejningspunkt udmærker denne bog sig ved sin velskrevne, reflekterede, nuancerede, indsigtsfulde og åbenhjertige beskrivelse af en ung kvindes vej gennem bulimi og senere livstruende anoreksi. Teksten brydes af små dagbogsuddrag, korte refleksioner og digte samt bemærkninger fra forældrene. Selv om forfatteren kun er først i tyverne, viser bogen hendes evne til at udtrykke sig med usædvanlig selvindsigt og modenhed erhvervet gennem alle trængslerne. Henvendt til modne unge og voksne. Det begynder så småt med forældrenes skilsmisse, og forværres da forfatteren må opgive en lovende sportskarriere på grund af skader. Som andre med samme sygdom bruger hun den til at kontrollere sit liv og holde angsten i skak. Hendes tilværelse bliver mere og mere tvangspræget med et overaktivt arbejdsliv uden plads til et socialt liv. Først da sandheden ikke længere kan skjules, bliver hun indlagt, men føler sig ikke hjemme i hospitalsmiljøet. Med stor opbakning fra familien tager hun sagen i egen hånd og begynder sin egen kamp med at finde egnede behandlere. Det bliver en lang og besværlig vej med mange tilbagefald, men takket være forfatterens stædighed og moderens enorme støtte lykkes det.