Games / computergames

Temtem


Description


I landet, the Airborne Archipelago, vrimler det med Temtem - væsner, som du kan fange, opdrætte og bruge til at udkæmpe slag mod andre Temtem-opdrættere. For alle fra 10 år.

Keywords


Reviews (2)


The libraries' assessment

d. 16. Sep. 2022

By

By

Henrik Schou

d. 16. Sep. 2022

I landet, the Airborne Archipelago, vrimler det med Temtem - væsner, som du kan fange, opdrætte og bruge til at udkæmpe slag mod andre Temtem-opdrættere. For alle fra 10 år.

Som Temtem-tæmmer vælger du en af tre Temtems, hvorefter du tager på eventyr i Airborne Archipelago. Der er masser af Temtem at fange og de har hver deres unikke styrker og svagheder og din opgave er naturligvis at fange dem alle. Hvis du tænker det lyder som Pokémon, så har du ret - Temtem er dybest set et Pokémon-spil, med nogle enkelte ændringer, der nok lige holder det udenfor rækkevidde af Nintendos sagsanlæg. Fx er Temtem et massivt multiplayer-onlinespil og kampene er væsentligt anderledes end i Pokémon, idet man angriber med Temtem i par.

Om Temtem er en hyldest af Pokémon eller en skamløs kopi kan man altid diskutere. Men det føles i hvert fald som om man spiller et nyt Pokémon-spil, når man spiller Temtem og det er ikke nødvendigvis skidt. Multiplayer-delen betyder forsvindende lidt og det er skuffende, men det mere komplicerede kampsystem giver ekstra taktisk dybde i forhold til de klassiske Pokémon. Grafikken er farverig og nydelig, uden at imponere. På engelsk. PEGI 12.

Temtem er naturligvis inspireret af Pokémon-spil som Pokémon sword and shield (Nintendo Switch) og den næste generation Pokémon - Scarlet og Violet, der udkommer til Switch i november.


The libraries' assessment

d. 16. Sep. 2022

By

By

Finn Christiansen

d. 16. Sep. 2022

Find, tæm og kæmp med de små Temtem-væsner i den fantasiulde verden Omninesia. Fra 12 år.

Temtem er et online rollespil, hvor du skal udforske en fantasifuld verden, bestående af flyvende øer, og finde, tæmme og kæmpe med små væsner kaldet Temtems. I takt med at du træner og kæmper med dine temtems, kan de stige i level og udvikle sig til stærkere væsner. Alle kampe er 2 mod 2, hvor du enten kan kæmpe mod computerstyrede NPC'er eller andre spillere. Det er også muligt, at kæmpe i co-op-mode. Spillerens mål er, at finde alle temtems og forsvare øerne mod den onde organisation Clan Belsoto, som har planer om at invadere ø-riget. Du kan desuden udsmykke din figur og dit hjem i spillet. Spillets verden, væsner og gameplay er i høj grad inspireret af Pokémon-serien. Sproget er engelsk.

Dette er et vellykket online rollespil, som både har udfordrende kampe, en sammenhængende historie og er som helhed et glimrende monster-collecting spil. Eneste alvorlige minus er, at der på nuværende tidspunkt ikke er voldsomt mange temtems i spillet. Der er 164 i alt, hvoraf mange er udviklinger fra basis-versionerne. Sværhedsgraden er overkommelig for målgruppen, som er fra 12 år. PEGI: 12 og ikoner for sprog og in game-køb.

Lignende er Pokémon-spillene samt Digimon world - next order.