Eksperimenterende digtsamling som leger med bogstaver, ord og sætninger, hvor forfatteren søger ordenes yderste betydning og grænser for hvad der giver mening. For læsere af avantgarde eller eksperimenterende litteratur, og dem der følger med i den nyeste moderne lyrik.
Som der står i pressemeddelelse er kernen i bogen logikker (teori), præpositioner (om) og det elementære (jord), hvilket sammenlagt udgør bogens titel. Her søges nærmest klinisk at undersøge ord og sætninger, og her er ikke mange følelser. Tværtom går forfatteren til det yderste med ordene, hvor det måske er svært at gennemskue meningen og herunder spørges der, hvad er egentlig poesi, og hvad kan vi finde af erstatning for poesi? Her er ikke tale om traditionelt opstillede digte, men sider med enkelte sætninger eller noget der minder om gengivelse fra en ordbog. Forfatter Thomas Pedersen (f. 1986) debuterer med denne bog.
En digtsamling uden patos, men virker mere som et køligt kirurgisk indgreb i sproget og samtidig spændende og nytænkende. Dog for særligt interesserede i den mere eksperimenterende lyrik.
Jeg må indrømme knapt at have set eller læst noget lignende før, men kommer til at tænke på klassiske poetiske genrer som konkretisme, kendt fra 1960'erne, eller dadaisme, fra omkring 1. verdenskrig.