Da Terkel, administrerende direktør i stort format, rammes af et lille halsonde, forventer han ikke andet af det end et par hyggelige dage i sengen med en god bog. Men det udvikler sig, og på et tidspunkt gribes Terkel af Den Store Tvivl. Hvad efterlader han sig hvis...? I de angstfyldte dage svinder interessen for det ellers altoverskyggende arbejde til fordel for en revision af de vigtigere forhold til datter, hustru og hund. Med en fjern forfader som forbillede nedskriver Terkel sit testamente. "Min kære kone Ghita" indledes de elegante noter hvor Roné jævnt fordelt gennem romanen lader Terkel selv forklare sin undren og afmagt. Bogen er fyldt med fine iagttagelser, sproget koncentreret, tonen let. Det er langt fra første gang vi i litteraturen møder en midaldrende mand, der af en eller anden grund tvinges til at tage tilværelsen op til revision, og det er da heller ikke emnets originalitet, men den lette, sagtmodigt humoristiske tone, der giver den store læseoplevelse.