Books / fiction / roman

Terrenus : en fortælling


Description


Den unge mand Terrenus mister alt, da hans far dør, og Terrenus begiver sig på egen hånd ud i den romerske usikre verden, hvor han blandt andet indfanges og sælges som slave. Senere udfordres hans livsopfattelse af mødet med en af de første kristne menigheder i Rom.

Reviews (3)


The libraries' assessment

d. 25. June 2014

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 25. June 2014

Læsere af historiske romaner vil glæde sig over denne velfortalte historie. Vil også interessere læsere af religiøse romaner.

Forfatteren Poul Løvborg udsender her sin fjerde roman, der ligesom de foregående har et historisk tema. Denne gang udspiller historien sig i antikkens Rom, hvor vores hovedperson, Terrenus, oplever den brogede og rige by fra forskellige sider. Den letlæste fortælling males i mange interessante nuancer, når vi følger vores unge hovedperson blive indfanget og solgt som slave, hans senere flugt og frigørelse fra slavehalsbåndet. Terrenus er godt begavet og dygtig til at fortælle historier, hvilket vi også forvisses om på en spændende måde. Hans livsforståelse bliver dog alvorligt udfordret, da han stifter bekendtskab med en af de første kristne menigheder i Rom, hvor de udøver gode gerninger og praktiserer næstekærlighed for syge, spedalske og døende, som ingen ellers kærer sig om i den magtsyge og pengegriske hovedstad. Forsiden signalerer antikkens verden, og på bagsiden gives en god beskrivelse af indholdet.

Nis Petersens Sandalmagernes gade udspiller sig på nogenlunde samme tidspunkt og har også kristenforfølgelser som et tema.

Spændende og velskrevet historisk roman, der udspiller sig i antikkens Rom. Alle, der nyder en god historie, vil glædes over denne bog.


Kristeligt dagblad

d. 25. Aug. 2014

By

By

Doris Ottesen

d. 25. Aug. 2014


Præsteforeningens blad

Årg. 104, nr. 47 (2014)

By

By

Finn Feilan

Årg. 104, nr. 47 (2014)