Moderne eventyr om en prins, der leder efter kærligheden og finder den et andet sted end han tror. Til hyggelæsning og sprogstimulering. For især piger fra 4-8 år.
Forfatter er talepædagog og står bag flere sprogstimulerende bøger og spil fx Mumle, 2007. Man aner forfatters baggrund i det virvar af sjældne/flotte ord, som historien vrimler med. Dronningen indkalder alverdens prinsesser til et teselskab i håb om, at den blomsterglade prins kan finde en kone. Den prinsesse, der kan dufte forskel på flest slags te, skal blive prinsens udkårne, men det går ikke som forventet. Der er nemlig én, der vinder prinsens hjerte uden at kunne dufte noget som helst. Historien sprudler af fortælleglæde, og det er skønt at læse en historie, der udfordrer målgruppen sprogligt. Billedsiden er naivistisk, skæv med brug af få farver. Illustrator har illustreret flere billedbøger i samme streg fx Hunden der ikke troede på op, 2011. Forsiden viser et udsnit af det dækkede tebord, mens invitationen til teselskabet kan ses på bagsiden.
Der findes en del billedbøger om at finde kærligheden og blive forelsket. Moralen, at man ikke finder kærligheden, der hvor man leder, går igen i fx Prinsen på den hvide hest, 2011.
Fint lille eventyr om, at man man ikke kan finde kærligheden. Den finder én. Historien er sød og fuld af fortælle- og ordglæde. Kan bruges til at lege med og smage på ord, som børn normalt ikke lægger ører til. Historien vil tiltale piger med svaghed for prinsesser.