"Diana Ross' 25. album burde have været mere farligt og mere beskidt. I stedet er det blev en køn affære med bedaget disco og skønsang ... når man lytter sig ind i hendes nye album, nummer 25, 'Thank You', er boblerne fladere, end dengang hun sprøjtede brusende hits ud over os tre årtier i træk fra 1960'erne og langt op i 1980'erne ... en af tidens mest efterspurgte unge producere, Jack Antonoff (...) han pakker hende ind i blokfløjte, Burt Bacharach-toner og bedaget disco ... hun bliver sat i et uskønt 'gammel diva'-reservat med mange søvndyssende og sentimentale ballader ... Det er for kønt, og det burde have været mere beskidt, mere farligt, mere provokerende, sådan som Diana Ross er, når hun er allermest Diana Ross".