Hemmelige russiske agenter i Washington i starten af 1980'erne. Fremragende tv-serie med kant, som primært vil henvende sig til et 30+ publikum med hang til koldkrigs spænding og menneskeligt drama.
Vi er i starten af 1980'erne. I en stille forstad til Washington bor den harmoniske Jennings-familie med far, mor og to børn. Der er bare den lille hage, at mor og far er russiske spioner, som har været udstationeret i USA siden midten af 1960'erne. Det ved børnene dog ikke. Da et andet "muldvarpe"-par dræbes går konsekvenserne for alvor op for vores hovedpersoner. 13 afsnit.
Noget af det bedste blandt den store mængde af fremragende tv-serier. Der er som i første sæson kælet for detaljerne i forhold til tidsbilledet både gennem musikken, tøjet og detaljer som aflytningsudstyr, film og computerspil. Der veksles fint mellem spænding - med aflytninger, forklædning og andre klassiske spionelementer - drama og humor, og samtidig er det lykkedes for seriens skabere at skabe sympati for dens hovedpersoner, som både myrder, lyver og elsker (med andre end partneren). Alt sammen i Moder Ruslands navn. I forhold til første sæson er der skruet mere op for dramaet (og volden), for konsekvenserne ved at leve et dobbeltliv og i det hele taget er denne anden sæson bedre end den første.
Klassiske koldkrigsfilm som Den fjerde protokol3 døgn for CondorDame konge es spion, 3 døgn for Condor og Dame konge es spionKlassiske koldkrigsfilm som Den fjerde protokol, og Dame konge es spionKlassiske koldkrigsfilm som Den fjerde protokol, 3 døgn for Condor og .