Film / fiction for children / drama

The book of Henry


Description


11-årige Henry er et geni der kan klare alt, både udfordringerne i skolen og problemerne med morens økonomi derhjemme. Han kan endda lave en plan, som skal redde naboens steddatter fra mishandling. Men planen er ikke uden alvorlige farer.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 23. Nov. 2017

By

By

Kim U Kaulbach

d. 23. Nov. 2017

Her er komedie, drama og spænding for hele familien. 11-årige Henry klarer alt, både i skolen og hjemme. Han udtænker endda en plan for at hjælpe nabopigen, der mishandles af sin stedfar, men den er ikke uden farer.

En familiefilm der udvikler sig til et drama og slutter som en thriller. Hovedpersonerne spilles af Jaeden Lieberher og Naomi Watts. De spiller hhv. den nørdede søn Henry og hans enlige mor, der hverken kan styre sine børn eller sin økonomi. Samtidig er mor først handlingslammet i forhold til at naboens pige mishandles, men tvinges af særlige omstændigheder til handling. Instruktøren Colin Trevorrow der skrev og instruerede Jurassic World står bag filmen.

Der spilles godt og medrivende af både børn og voksne i filmen, der begynder som et af Spielbergs lette nostalgiske og humoristiske forstadseventyr fra 80'erne, dog tilføjet en tone af alvor. Siden skifter tonen til et drama om sygdom og død. Det sidste akt er en thriller, hvor mor sættes i hovedrollen og søger at løse naboproblemet. Filmen skal ses af børn med en voksen, da det vil blive nødvendigt med samtale undervejs for at forstå indholdet og de pludselige genreskift.

Andre film med børn i kamp mod livstruende problemer er Syv minutter over midnatLorenzo's oilScent of a woman og Lorenzo's oilAndre film med børn i kamp mod livstruende problemer er Syv minutter over midnat og Lorenzo's oil.