Film / fiktion / tv-serier

The Borgias

Sæson 2, disc 4


Beskrivelse


Rodrigo Borgia er endeligt blevet pave. Man rivaliseringen mellem hans tre børn og hans evige magtkamp med den franske konge truer med at rive hans nye herredømme i stykker.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 23. juli 2014

af

af

Ricki Elsgaard

d. 23. juli 2014

Anden sæson af den populære tv-serie om mord, intriger og kærlighed i Italien i 1400 tallet. Målgruppen er bred men består primært af den ældre del af biblioteksbrugerne der holder af et historisk drama hvor vægten er lagt på dialog og kostumer, mere end på store slagscener og bestialske mord. Alle de der så og elskede sæson 1 vil naturligvis gerne følge historien videre, men det giver ikke mening at begynde med sæson 2, da det forudsættes, at man kender intrigerne.

Historien om den virkelige Borgia-familie der tiltuskede sig pavemagten i Italien i det sene 1400-tal. Dette er sæson 2 fra 2012, og sæson 3 har netop haft premiere på diverse streaming tjenester. Patriarken Rodrigo Borgia er blevet pave, men det skaber ikke fred i Rom. Samtidig er der opstået nye rivaliseringer mellem hans tre børn, og den franske konge står parat i baghaven med sin frygtindgydende hær. Stilen fra sæson 1 er bibeholdt. Det er ikke nogen voldsom dyr produktion, sammenlignet med fx The Tudors, 2007-2010 hvor der bl.a. er flere store udendørs slagscener, men så længe de dialogbårne intriger er godt skruet sammen behøver det jo heller ikke betyde så meget. Og det er de her.

Store historiske kostume dramaer er mere populære end nogensinde. Bedst de senere år har været Rome, 2005-2007, og ovenfor nævnte The Tudors, 2007-2010 der begge er betydeligt dyrere og bedre produktioner.

Har man investeret i sæson 1 og har været tilfreds med udlånstallet kan man roligt fortsætte med sæson 2 også.