"Vil man forstå hvad Morrison og resten af The Doors evnede, kommer man aldrig uden om debutpladen, og hvis nogen påstår, at "The Doors" er historiens bedste debutplade, skal der ikke lyde protester herfra ... Bokssættets liveplade har på ingen måde samme komplette karakter og lydmæssige kvalitet som "The Doors". Men cd'en tjener til at forstå, at The Doors som helhed og Morrison i særdeleshed også på scenen turde stræbe efter det unikke".