Superhelteserie, hvor The Flash bekæmper skurke i Central City. Til de mange superheltefans og de der gerne vil introduceres til superhelte-genren.
Barry Allen arbejder for Central City Police Department, hvor han er specialist i gerningssteder. Allen var som knægt vidne til at hans mor blev myrdet af en mystisk skikkelse, men hans far blev dømt for mordet. Barry forsøger stadig at finde frem til sandheden. En dag rammes Barry af et lyn og da han efter ni måneder i koma vågner op, har han fået superkræfter og begynder under navnet The Flash at bekæmpe ondskab. Oprindeligt var The Flash/Barry med i tv-serien "Arrow" men har nu fået sin sin egen serie, hvor også Arrow/Oliver Green dukker op. Denne første sæson er på 23 afsnit.
Underholdende tv-serie, der er meget trofast over for både tegneseriefiguren og måden tegneserier er fortalt på: en skabelsesberetning, naivitet i skildringen af godt og ondt og ca. en ny skurk i hvert afsnit. Men som serien udvikler sig, med tidrejseelementer, bliver den bedre og mere kompleks - og sæsonfinalen er forrygende og med en fantastisk cliffhanger.
.