The fourth kind

Henvender sig til et publikum, der interesserer sig for det overnaturlige.

I 40 år er der forsvundet mange mennesker i den lille amerikanske by Nome i staten Alaska. Psykologen Abigail Tyler vælger at forske i sagen, da hendes mand dør og hendes datter forsvinder. Hun forsøger ved hjælp af videooptagelser at samle beviser for, at det er rumvæsner, der står bag bortførelserne. Det er dog ikke en let sag i et land, hvor man nødigt vil have folk til at tro på, at der eksisterer rumvæsner. I en kombination af originale videooptagelser og en rekonstrueret historie får publikum lov til at danne deres egen mening om sandheden af disse hændelser.

Filmen er lavet af Olatunde Osunsanmi, som har lavet nogle interviews med den rigtige Abigail Tyler. Ligesom film som The Blair witch project og Paranormal activity blev filmen markedsført som værende baseret på virkelige hændelser. Der er fire faser i forskningen af rumvæsner. Første fase er hvis man ser en ufo. Anden fase er hvis man har bevis for at have set en ufo. Tredje fase er at få kontakt. Fjerde fase som filmens titel henviser til er efter man har fået kontakt og efterfølgende bliver bortført.

Filmen lover mere end den holder. Den bruger mange af de samme psykologiske effekter, der tidligere er set i film som The Blair witch project. Det virker, hvis man tror på det og lader sig rive med, men har også den modsatte effekt, hvis man slet ikke tror på historien. Til tider god underlægningsmusik og billedside.

Read the full assessment