The heavy entertainment show

"Musikken bærer sine steder tydeligt Efterklangs signatur med sine dragende hybrider af elektronisk flimrende rytmefornemmelse og smukt malende orkesterpop. Der er masser at beundre her. Men jeg må samtidig tilstå, at jeg efter endt lytning stadig har det lidt svært med operasangernes kunstfærdige ekspressivitet. Dygtige som de er".

Read review

"Robbie Williams lavede sine bedste sange for et stykke tid siden. Men han kan stadig noget særligt og skal være hjertelig velkommen i en tid, hvor der er så mange, der spiller smarte på de sociale medier, men hvor der er så få, der i virkeligheden - ude på den store scene - forstår sig på at underholde masserne".

Read review

"På duetten med Rufus Wainwright, »Hotel Crazy«, refererer han jovialt til sine afhængighedsproblemer (»I'm a Big Mac short of a happy meal« ) og skubber for en gangs skyld sin fascination af swingmusik i en skæv, vellydende retning. De tunge blæsere drejer skarpt af og bliver afløst af et plumret, psych-klingende guitar-fingerspil. Canadiske Wainwright er en oplagt og velfungerende partner til Williams. De elsker begge bombastisk, orkestral pop og rock og at ryste punchlines ud af ærmet. Og det kan høres også på titelnummeret, der er fuld af hvinende blæserfanfarer og rungende pauker. Robbie Williams smigrer ironisk lytterne, kalder os strålende »lovers of quality entertainment«, og får så lige nævnt den luksusvilla i Los Angeles, han stadig skal betale af på. Men det er bestemt ikke alle sange, der har den form for bid".

Read review

"[Williams er] helt ude af trit med den tidsånd, der definerer popmusik, når han på sit ellevte album følger fortidens opskrift med britpop-sus i guitaren, bragesnak under kulørte dommedagslamper og vulgær russer-dance. Han puster alle sange op som et stormfuldt og stadionparat hit, men er kun en skygge af sig selv".

Read review