"Med årene og udspillene har Michael Møller (...) lært at dosere den poetiske patos, der ligger naturligt i hans stemme, og det gør han også fint i sit nye hypede samarbejde med Fridolin og Frederik Nordsø. To brødre, der også slår deres musikalske folder i det produktive, men ujævne The William Blakes og har produceret for både danske og udenlandske kunstnere. Sammen kalder de sig The Mountains, og på debutalbummet, »The Mountains, The Valleys, The Lakes« har de skabt et udtryk, der mest af alt lyder som et frirum for Michael Møller".