"The River [er] ikke Bruce Springsteens allerstærkeste værk ... Det fasttømrede udtryk og teksternes gentagelser af de samme temaer undgår ikke at blive lidt monotone i løbet af 20 numre. Til gengæld er det befriende at genbesøge en Springsteen i fuldstændig sync med den amerikanske arbejderklasse, han selv er vokset ud af, og som han har fundet inspiration hos til mange af sine bedste sange. Viljen til at skrive sange i øjenhøjde med slidsomme, ganske almindelige mennesker er rødglødende her, og The Rivers subtile samfundskritik står stærkt i forhold til de mere rendyrkede politiske budskaber og inspiration fra den amerikanske historie, der har præget hans sangskrivning i det nye årtusinde".