Den unge pige Renée vender tilbage til det sted hun tilbragte hele sin ungdom: Ospedale Psichiatrico di Volterra. Et nedlagt og forfaldent sindssygehospital. I hospitalets mørke og forfaldne gange, blandt efterladte møbler og gammelt legetøj, håber Renée at blive klogere på sin fortid. Fra 15 år.
The town of light befinder sig i grænselandet mellem interaktiv film og spil. Man styrer Renée i det øde hospital og søger efter interessante genstande. Disse kan aktivere flashbacks, der fortæller om hendes fortid. Der er simple puzzles at løse undervejs. Da der ikke er nogle fjender, er det kun den trykkende stemning ved de dystre omgivelser, der gør spillet uhyggeligt. Spillet guider dig automatisk fra rum til rum, så det virker ekstremt lineært.
Hospitalet i Volterra er et virkeligt sted (værd at google), men den påklistrede fortælling om Renées oplevelser på hospitalet ender med at virke ensformig og langtrukken af den simple grund, at der er utroligt lidt at lave udover at kigge efter det næste spor. Så snart man opdager, at der ikke er et monster om hvert eneste hjørne, så mister spillet den uhyggelige stemning og så bliver det blot en guidet tur igennem et faldefærdige gammelt hospital. Grafikken er nogenlunde og kontrollen virker intuitiv. PEGI 18. På engelsk.
Der er udkommet flere af disse "walking simulator" spil til især PC. Dvs. spil hvor man oplever en historie ved at bevæge sig rundt i sine omgivelser og finde spor. Det mest kendte i genren er nok Gone home fra 2013.