Film / fiction / drama

The waiting city


Description


Australske Ben og Fiona ankommer en hed sommerdag til den indiske by Calcutta. De har problemer med hinanden, men er opsatte på at hente deres lille adoptivdatter Lakshmi. Men intet går som planlagt og parret må tage et længere ophold i den kaotisk intense by. De tvinges til at revurdere deres liv og er tæt på at tage hjem, da de endelig må besøge Lakshmi. Kan de genfinde kærligheden til hinanden i mødet med deres elskede datter?

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 25. Feb. 2011

By

By

Ole Bisbjerg

d. 25. Feb. 2011

The waiting city skildrer på en humoristisk/alvorlig facon et par under stort pres i afslutningen af en adoptionssag i Indien. Filmen giver stof til eftertanke for alle, der er optaget af nutidens vilkår for parforhold.

Australske Fiona og Ben ankommer en hed sommerdag til den indiske storby Calcutta. De glæder sig til at hente deres lille adoptivbarn Lakshmi, men man fornemmer at ikke alt fungerer imellem dem. I byen er alt kaotisk og adoptionen trækker ud. Mødet med østens hektiske liv og farverige spiritualitet tvinger Fiona og Ben til at revurdere deres liv og forhold helt fra bunden. Da de endelig får lov til at møde Lakshmi, kommer Ben og Fiona igen tæt på hinanden. Den overraskende slutning skal ikke afsløres her, men det er lykkes instruktøren at skabe en troværdig og til tider humoristisk skildring af den udvikling, som alle par skal igennem når de bliver forældre. Smukt sat i ramme i Calcuttas heksekedel af en by.

Det er den australske instruktør Claire McCarthys anden spillefilm. The waiting city læner sig temamæssigt op af film som Slumdog millionaire og The Darjeeling Limited, men har alligevel sin helt egen tone.

The waiting city er en positiv overraskelse. På overfladen ligner filmen et ordinært kærlighedsmelodrama, men den beskæftiger sig med svære emner på en troværdig og humoristisk facon. Både lyd og billedside er meget smuk. Fortællestilen er en anelse langsommelig. Hvis man har lidt tålmodighed, så er ventetiden alle pengene værd.



Information and editions