The walking dead er for unge og voksne gyserfans.
Hvor det første bind i serien levede højt på udgangssituationens elementære chokeffekt, kniber det en del for andet bind at nå op på indledningsbindets intensitetsniveau. I bind 2 er betjent Rick Grimes og hans lille gruppe af overlevende efter zombiekatastrofen på konstant udkig efter et sted, hvor de kan være i sikkerhed. Men hver gang de tror, at de har fundet et fristed, bliver idyllen brudt af de allestedsnærværende zombier. Odysséen gennem et næsten mennesketomt USA savner overraskelsesmomenter og antager i perioder karakter af ren sæbeopera, hvor de involveredes indbyrdes relationer og skærmydsler fjerner fokus fra den grundlæggende spændingsintrige. Det mest interessante indslag i dette bind er nok en eksistentiel diskussion om zombiernes eventuelle menneskelighed, men diskussionen løber for hurtigt ud i sandet. På billedsiden rummer bind 2 den nyskabelse, at Charlie Adlard har taget over efter Tony Moore, uden at skiftet dog har medført de store grafiske landvindinger.
Efter-katastrofen-temaet er særdeles udbredt inden for science fiction-litteraturen. I The walking dead kombineres temaet med et af gysergenrens foretrukne temaer, truslen fra de udøde døde.
Bind 2 i den lange fortsatte serie om verden efter zombiernes magtovertagelse har primært karakter af et mellemspil, der ikke bringer handlingen meget videre.