Alle tre dommere i American Idols syntes, der var noget umiddelbart, unikt og charmerende, da de overværede Georgia-knægten Philip Philips' første audition, så de sendte ham videre til Hollywood. Her endte Philips øverst på podiet som vinder af American Idols 2012. Nu er debutskiven her, og den er tro mod Philips' rødder i folk og bluegrass, omend den er kørt igennem den kommercielle mainstream-kværn, som er vilkårene for talentshow-vindere. Det får knægten til at lyde som Maroon 5 i ny og næ, og selvom Philips ikke selv har mange musikalske tricks i ærmet, har han bevaret charmen hele vejen. Spørgsmålet er om Philips kan opretholde populariteten, når den aktuelle folk-trend er forbi.