Film / fiktion / tv-serier

The young pope

Sæson 1, disc 1, e1-e3


Beskrivelse


Lenny Belardo er ung, karismatisk og nyvalgt pave. Titlen som den katolske kirkes overhoved sikrer ham ubegrænset magt, ikke alene i Vatikanstaten men i hele den katolske verden. Men den unge pave ønsker at reformere eller måske endda fanatisere kirken og hans personlige vendetta er tæt på at splitte kirken ad.

Anmeldelser (1)


Bibliotekernes vurdering

d. 8. feb. 2017

af

af

Christine Christensen

d. 8. feb. 2017

Hvad sker der med et menneske, der fra den ene dag til den anden får enorm betydning og magt? Bliver man korrumperet, skandaliseret, eller formår man at holde fast i sig selv? Tv-serie for dem, der holder af godt skuespil og politiske rævekager.

Lenny Belardo er ung, karismatisk, amerikaner - og nyvalgt pave. Titlen som den katolske kirkes overhoved sikrer ham ubegrænset magt, ikke alene i Vatikanstaten men i hele den katolske verden. Men Vatikanet er også en stat i staten; der er masser af økonomisk fnidder, politisk rænkespil, intriger, magtkampe, skrøbelige alliancer og skandaler. I flashbacks lærer vi om Lennys fortid; om hippieforældrene, der forlod ham, klostret, der tog imod ham og Søster Mary, der frelste ham. Den unge pave ønsker at reformere eller måske endda fanatisere kirken og hans personlige vendetta mod liberal tankegang og frisind er tæt på at splitte kirken ad.

Lenny er et ekstremt uberegneligt bekendtskab. Er han en sand helgen, en tvivler eller ligefrem en djævel i forklædning? Til tider bliver man lidt træt af Lennys vægelsind; hans humør skifter hurtigere end hans tøj, men skuespillet er upåklageligt. Plottet, filmatiseringen, ja selv musikken er modigt valgt og så er serien både overraskende og sjov, til tider med næsten surrealistiske scener.

House of cards (Ved Beau Willimon, sæson 1). Disc 1, chapters: 1-3 handler også om politik og magtHouse of cards. Disc 1, chapters: 1-3.