Paul Thomas Andersons There will be blood er en monumental film, et imponerende, gennemkomponeret værk med en storslået billedside og en medspillende lydside. Der er altså tale om et must for filmelskere. Men filmens historiske fremstilling af kapitalismens inderste væsen og hensynsløse drivkraft, henvender sig også til et voksent publikum med interesse i politiske forhold og forudsætninger.
I det gryende 20. århundrede begynder Daniel Plainview at interessere sig for olieboringer og køber land op. Han bruger sin søn H.W. til taktisk at give sit forehavende et pænt familieansigt, men der er intet pænt under overfladen. Mens den sorte olie sprøjter, og Daniel bliver hovedrig, bliver hans dybe menneskeforagt og had til Gud og hvermand tydeligere og tydeligere. Og det får fatale konsekvenser for hans omgivelser.
There will be blood med Daniel Day-Lewis i den altdominerende hovedrolle vil bide skeer - og gør det eminent - med de helt store, filmiske portrætter af mennesker, som mere eller mindre kynisk udlever den amerikanske drøm om, at enhver er sin egen lykkes smed. De tager, hvad de vil have, og betaler prisen. Hovedværket er Orson Welles' studie af en bladkonge i Den store mand, 1941 og There will be blood minder især om George Stevens' Giganten, 1956, der ligeledes udspiller sig i et olielandskab.
En utrolig flot og stor film i alle ordets betydninger, der som værk og moderne politisk allegori vil stå som en af de helt store film i det nye årtusinds første tiår.