"Band of Horses har fra starten haft sin egen lyd ... Det vil sige indierock med en blidt guitarklirrende, lys lyd, næsten sødmefulde melodier og Ben Bridwells indtagende stemme ... Måske ikke vildt originalt, men præget af Ben Bridwells personlige udtryk og svært ikke at holde af ... På 'Things Are Great' har Bridwell koncentreret sig om kernekvaliteterne. Numre som 'Crutch', 'Hard Times' og 'Light' er så typisk iørefaldende, som man kan ønske sig ... I en tid, hvor rocken bliver erklæret død og begravet, har Band of Horses valgt at skrue op og ikke ned for guitarerne ... guitarerne klirrer og klinger forbilledligt, og Ben Bridwells lysvokal svæver ubesværet over hele herligheden. Der er måske ikke vildt meget nyt under solen, men den skinner ufortrødent ud af Ben Bridwells musikalske åbninger".