Books / fiction / roman

Tid til opbrud nordpå


Description


I tiden efter 2. verdenskrig vender en ung mand efter endt uddannelse i London tilbage til en forandret landsby i Sudan. Her møder han den hemmelighedfulde og dragende tilflytter Mustafa, der også har slået sig ned efter ophold i udlandet.

Reviews (5)


The libraries' assessment

d. 23. May 2011

By

By

Poul Flou Pedersen

d. 23. May 2011

God og velskrevet bog, som nysgerrige romanlæsere vil finde spændende, og den er selvskreven for alle, der har interesse i arabisk litteratur og Sudan i særdeleshed.

Bogens unavngivne og passive fortæller stammer fra en landsby, der ligger lige op til Nilen i Sudan. En rigtig begavet dreng, der klarede sig så godt i skolen, at han fik et stipendium til at videreuddanne sig i England. Nu er han hjemme igen, hvor han i hovedstaden Khartoum er embedsmand i et ministerium. Hver sommer besøger han sin hjemlandsby, og i bogen fortæller han om dengang, han kom hjem efter sine syv år i London. En fremmed var flyttet til landsbyen, og han gemmer på en stor hemmelighed, viser det sig. Den dramatiske og grumme historie er nem at læse, ligetil fortalt og er skrevet i et ofte poetisk sprog med maleriske skildringer af det daglige liv i landsbyen. Forfatteren Tayeb Salih (1929-2009) stammede selv fra det nordlige Sudan og havde en karriere lig den, vores fortæller i bogen har, og arbejdede i en periode for UNESCO i Paris. Bogen er fint oversat fra arabisk af Birgitte Vendelboe Smidt. I klargøringen kan flapperne anbefales bevaret, idet der her fortælles om forfatteren og om bogen.

En bog fra Sudan hører virkelig til sjældenhederne i Danmark, og i dag er konflikten i Darfur nok det, man mest husker, og som også beskrives i Daoud Haris Tolken fra Darfur fra 2008.

Et spændende pust fra det fjerne Sudan og samtidig en klassiker fra den arabisksprogede litteratur, der kun kan anbefales.


Politiken

d. 11. Aug. 2011

By

By

Lasse Horne Kjældgaard

d. 11. Aug. 2011


Jyllands-posten

d. 16. July 2011

By

By

Henriette Bacher Lind

d. 16. July 2011


Weekendavisen

d. 23. Sep. 2011

By

By

Lars Bonnevie

d. 23. Sep. 2011


Udsyn

Årg. 26, nr. 2 (2011)

By

By

Anna Rebecca Kledal

Årg. 26, nr. 2 (2011)