Kriminalroman, der folder sig ud som en skildring af Tyskland og af hovedpersonen Robert Schirmer og hans stigende problemer med den russiske mafia.
Den russiske passager, 2006 var forfatterens første roman på dansk. I denne opfølger er Harry, der kom i problemer med den russiske mafia i første bog, på flugt. Hovedpersonen i Tiden der forsvandt er den tyskfødte drejebogsforfatter Robert Schirmer, der vender tilbage til Tyskland, da en amerikansk kvinde opkøber hans manus og beder ham om at finde Harry, der er hendes ungdomskæreste. Romanens drive er ikke primært den kriminalistiske intrige men skildringen af landet og af hovedpersonerne. Forfatterens sprog er roligt, fremadglidende og godt, og han formår at skabe en spændende fortælling om personer, der drives til kanten.
Anden roman på dansk fra forfatteren, litteraturkritikeren og oversætteren Günter Ohnemus, der er født i 1967.
Anden bog fra en tysk forfatter, der skriver indtrængende og eftertænksomme romaner. En kriminalroman om den russiske mafia, hvor skildringen af krimiintrigen og landet, barndommen, ungdommen og menneskelige relationer vægtes lige højt. Første roman var Den russiske passager fra 2006.