Books / nonfiction for children

Tiger


Description


Billedbog. Om en tigerfamilie fra fødsel til voksenliv.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 31. Mar. 2014

By

By

Morten Halskov Jensen

d. 31. Mar. 2014

Fakta billedbog for børn i alderen 4-8 år, der vil vide noget om tigre og især tigerungernes opvækst. Selvlæsning fra 10 år. Fængende forside og flere flotte fotos inde i bogen. Velegnet til oplæsning.

Billedbog i serien Se på vilde dyr. I bogen følger vi tre tigerunger fra de er helt nyfødte til de som 2-årige er fuldt udvoksede. Tigermoderen opfostrer sine unger i en klippehule, hvor de er godt beskyttet mod den indiske sommersol. Ungernes indbyrdes leg ruster dem til at blive selvstændige og dygtige jægere. Snart er de tre unger i stand til at klare sig selv og få deres eget territorium. Teksten er faglig og beskrivende, og sat med store let læselige typer. Billedsiden er imponerende med flotte farvefotografier af tigermoderen og hendes tre små stribede unger. Bagerst i bogen er en side med fakta om tigre. Et godt bud på en første introducerende fagbog om tigre for målgruppen.

Bogen er en del af serien Se på vilde dyr, der byder på lignende dyreportrætter af elefanten, geparden, løven, havodderen, gorillaen, orangutangen og den brune bjørn. En anden fakta tiger-bog kunne være Tiger, 2004, af Lionel Bender.

Billedbog om tigre i serien Se på vilde dyr. Fokus på tigerunger. Faglig og letlæst tekst med faktaside bagerst. Flotte farvefotografier. Velegnet til oplæsning.



Information and editions