"For at holde af Kent (og holde Joakim Berg ud) skal man købe den melodramatiske præmis. Ellers er det bare et skabagtigt band, der aldrig døde i deres teenageår, men bare reproducerer smerten som midtlivskrise. Men denne gang gør Kent det lettere at lade sig overvælde, ikke mindst i kraft af netop 44-årige Bergs begsorte drømmesyner. Han synger et sted, at »altt finns i musiken/der är den som integrerar fantasin med verkligheten«, et andet, at han flygter ind i musikken, »den enda plats där jag är jag«. Det er nu ikke i musikken, men i sproget, at Berg og Kent træder i karakter på 'Tigerdrottningen'. Katarsisformlen er for ensformig, men når de sydende gloser falde ned over det kriseramte Sverige, gør det en forskel".