Du skulle have været der i går

"Trioens debutalbum Du skulle have været der igår! er et morsomt, men også lidt trættende sammensurium af absurditeter, banaliteter og legesyge barstemninger akkompagneret af alt fra Kim Larsen-lignende ballader, suppe-steg-og-is-muzak til Tom Waits- inspirerede viser. Det vanvidsapparat, som lykkes så fint for eksempelvis Tom Waits' mere eksperimenterende udgivelser, falder til jorden i selskab med Pligten Kalder".

Read review

"Det er syv år siden, at Johan Olsen og Torben Steno under navnet Pligten Kalder udgav en enkelt, eponym ep. Siden har de føjet Peter Jessen til på klarinet og sax, og er nu klar med deres første album - en stynet strejfer, som sender hilsner til både Waits og - vi kommer ikke uden om det - Gasolin' på sin slingrende slentren fra et københavnsk natværtshus til dine højttalere".

"Pligten Kalder har lige præcis nok gode melodier mellem de hyggelige musik-floskler, og sproget vipper fint på sine hængsler. Mellem sømandsmetaforik og postkort fra storbyens triste skæbner ryger vemoden som cigaretrøg fra typiske linjer som »når fugten går i sjælen/og smilet står på tværs« eller »den glød jeg har, den sidder på min smøg«. Bare titlen på sangen ' Tre ældre kvinder på en tom bøssebar i november' kan få endnu en fortælling til at springe op fra optiganorglet. Den kan så klemme sig ind mellem den sørgelige vise om kvinden, der »står og rister/de sørgelige rester/åbner endnu et par flasker/til sine tavse gæster«, og så den om os alle sammen, når vi stikker hovedet ned i selvbedragets strudsebusk: »Jeg snyder i kabale/og smider sidste kort/mens fuglene på taget en for en/flyver langt, langt bort«. Pligten Kalder har sin egen nussede, hyggelige og lige pludselig dramatiske poesi".

Read review

"Pligten Kalder gør sig i en art lavmælt viserock, som tegnes af Torben Stenos Optiganorgel og dets varme, uldne og østeuropæiske discountlyd. Omkring tonerne smyger Peter Jessens klarinet og saxofon sig som gamle baggårdspumaer, og poterne går ofte på samme melodi som Johan Olsens stemme ... Det er musik i blå røgtåger, og den driver af sentimentalitet, og albummet er vel med sin dyrkelse af verden af i går en kritik af vor tid, hvor smartphones, sundhedsfanatisme og evigt overskud gør os så latterligt perfekte og trætte".

Read review