Læs mere om Babettes restaurant i Paris og få mere at vide om baggrunden for Karen Blixens klassiske fortælling. For litterært interesserede med særlig interesse for Karen Blixen.
I to nye udgivelser dykker Signe Wulff ned i henholdsvis menuen bag og historien bag Karen Blixens berømte fortælling "Babettes gæstebud". I "Menuen fra fra Babettes gæstebud" findes opskrifterne til Blixens oprindelige Babette-menu, der bestod af skildpaddesuppe, blinis Demidoff, vagtler i sarkofag og frugt. Opskrifterne er redigeret, så det er muligt at lave den berømte menu hjemme i sit eget køkken. I "Til bords med Babette og Blixen" får vi historien om Babettes restaurant i Paris, dykker ned i selve menuen og ingredienserne samt vinene til. Det fortælles også hvordan Blixen brugte sine egne erindringer da hun skrev fortællingen. Begge bøger har et kort resumé af Babettes gæstebud. Forfatteren er cand.mag. i fransk og moderne kultur og kultur.
To meget lækre udgivelser, der begge er velskrevne og gennemarbejdede. Opskrifterne henvender sig læsere, der er vant til at gå i køkkenet og ikke er bange for udfordringer.
Er man interesseret i at læse mere om Karen Blixens liv, forfatterskab og kulinariske virke, så kan det anbefales at læse I køkkenet med Karen Blixen af samme forfatter.