Erindringsbog, hvor Rifbjerg især fortæller om sine venskaber, barndomstiden og om, hvordan samfundet ændrede sig i 1960'erne og 1970'erne. Rifbjergs suveræne sprogbeherskelse og knivskarpe hukommelse vil glæde enhver biografilæser.
Helt i begyndelsen af bogen bemærker forlæggeren, at Klaus Rifbjerg nåede at godkende manuskriptet inden sin død i april 2015. I bogen beretter Rifbjerg om sin barndom og opvækst, og også skoletiden med excentriske og til tider voldelige lærere på Vestre Borgerdyd beskrives. Især to venner tilbage fra den tid, nemlig Niels Barfoed og Jesper Jensen, sætter præg på Rifbjergs liv de kommende år. Med tiden vokser vennerne dog i hver sin retning, og Barfoed og Rifbjerg geråder sågar i et offentligt uvenskab. Cirka midt i bogen afbryder et afsnit med små erindringsstykker den ellers kronologiske fremstilling.
Det er en udsøgt nydelse at læse Klaus Rifbjergs beretninger, der med bare ét enkelt ord kan ramme en stemning eller en karakteristik helt rent. Det er sprogligt Spitzenklasse, både når Rifbjerg tilbagelænet og med lun humor gengiver sjove episoder, og når han sylespidst beskriver opstyltethed og skrabud. Afsnittene om forfatteren Rifbjerg nok vil vække størst genklang blandt de litterært godt orienterede.
Er i stil med erindringsbogen SådanHuset, der udkom i 1999. Barndommen på Amager skildres også i Huset, der udsendtes i 2000Er i stil med erindringsbogen Sådan, der udkom i 1999. Barndommen på Amager skildres også i , der udsendtes i 2000.