Tille har en hverdag med små udfordringer, ligesom de fleste andre børn har. Hun løser dem sammen med de voksne. Til højtlæsning fra 3-6 år.
"Tilles hverdag" indeholder tre korte historier om Tille og hendes hverdagsudfordringer med venskaber, monstre og selvbestemmelse. I den første historie er Tille i børnehave og skal lære at lege sammen en anden og ikke ødelægge legen. I den næste historie er Tille bange for monstre under sengen, men hendes bror hjælper hende med en særlig spray. I den sidste lille historie skal Tille spise sine grøntsager, men hun vil selv bestemme. Bogen er illustreret i farver af Anette Tonnesen. Forfatteren har tidligere udgivet Venner.
Historierne fra Tilles hverdag egner sig fint til en dialog med små børn om deres udfordringer. Oplagt til dialogisk læsning i daginstitutioner. Bogens format er mindre end de fleste billedbøger, og den risikerer at forsvinde lidt i krybberne. Illustrationerne er enkle og farverige, og de understøtter teksten fint.
Andre bøger om små børns hverdag er fx Alle tre vil lege to.