Tilskuerens øjeblik : digte

Marianne Larsens digte har vist aldrig været kortere end her, hvor halvdelen af teksterne næsten har karakter af haikudigte. De firlinjede digte rummer alle ordet "kroppen" og giver tilsammen et billede af det moderne menneskes virkelighed, som den tager sig ud med kroppen frem for bevidstheden som kontrolcenter og beslutningstager. Forskydningen i synsvinkel giver et skævt og uventet (øje)blik på individets vilkår i verden, og de overraskende indsigter forstærkes af Marianne Larsens karakteristiske brug af hjemmelavede ord: livsrasende, menneskesmukke, at vidundres, galningegodes, osv. De sproglige nyskabelser finder man også i samlingens øvrige digte, og ligesom i de minimalistiske haikuagtige tekster er balancegangen mellem det originale og det søgte her hårfin. På grund af den korte form får ordgenereringen og metaforerne let et forceret præg, og det giver sig udslag i nogle fortænkte billeder, som ikke vækker den nødvendige genklang i læserens bevidsthed. Kortformens komprimerede udtryk kræver en voldsom koncentration i de digteriske virkemidler, og det er en disciplin, Marianne Larsen mestrer; men her bliver resultatet ind imellem nok så konstrueret som koncentreret.

Read the full assessment