Books / fiction for children

Tim Monrad Larsen's Familien Knogle : 10 sjove & lærerige historier fra skeletternes verden


Description


Billedbog. 10 historier om drengen Gorm, hans slange Brille og hele hans knoglede familie. En helt almindelig familie, bortset fra at de er skeletter.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 16. Jan. 2015

By

By

Merete Trap

d. 16. Jan. 2015

En pudsig og farvestrålende billedbog, om en helt almindelig ualmindelig familie, kaldet Familien Knogle. Bogen henvender sig til de ca. 4-7 årige, som kan lide skeletter og pruttehumor.

Her er 10 selvstændige historier om Familien Knogle. Familien består af drengen Gorm, hans mor og far Hr. og Fru Knogle, lillesøster Inge, bonusbror Louie, samt en stor familie med mostre, fastre og onkler. Alle er skeletter, pånær et enkelt spøgelse. I de ti historier oplever familien forskellige hverdagssituationer. Fx. i "En anderledes skoledag", hvor der er kæledyrsdag på skolen eller i "Skovtur med gemmeleg" hvor hele familien er på skovtur. Hver historie sluttes af med en opgave.

Familien Knogle er en sympatisk og harmonisk familie, hvor der lægges vægt på hjælpsomhed, sammenhold og venskab, men en del af historierne er lidt tynde og besynderlige. Mange børn vil falde for bogens iøjnefaldende illustrationer og flotte farver.

Jeg kan ikke finde andre billedbøger helt som denne, men der er noget ved de skarpe farver og den store, brogede familie, der minder mig om Richard Scarrys univers i fx Den travle by.