Her er tale om en letlæsningsbog, der virkelig har ført en omskiftelig tilværelse. Den så dagens lys i 1972 i Gyldendals smalle serie. Den var dengang illustreret af Thora Lund. I 1975 udkomden i Python-serien med samme tekst og samme illustrator, men med nye billeder, der stadig var sort / hvide tegninger. Og nu dukker den op i Dingo-udgave, for tredie gang ny-illustreret af ThoraLund, men denne gang i farver og flere og større og gladere billeder. Og denne gang er teksten revideret kraftigt fra Python-udgaven. Den er moderniseret og sprogligt er den strammet. De tidligereudgaver var f.eks. i nutid, hvorimod denne er skrevet om til datid. Der er også foretaget ændringer i handlingsforløbet og det er afgjort en fordel. Alt i alt må det siges, at den fremstår som enny og forbedret Tine og Bister-bog; og der er næppe mange skolebiblioteker, der endnu har anvendelige eksemplarer tilbage af 2. udgaven.