Tingenes tilstand

Wim Wenders' The state of things, 1982 er en film om en filmoptagelse, altså en metafilm, der vrimler med referencer til andre film og nærmest skilter med, at den selv er en film. Den henvender sig til den tyske instruktørs aficionados og filmnørder generelt, men filmens iboende poesi og filosofiske filigran er af en skønhed, som udvider målgruppen. Den kan formidles som et europæisk filmværk i diskussion med amerikansk film. Fra 15 år.

Instruktøren Friedrich Munro er ved at optage en science fiction-film i Portugal, da pengene slipper op. Filmholdet er både fysisk og mentalt strandet et øde sted, så Friedrich prøver at opspore den amerikanske pengemand Gordon, der er forsvundet fra jordens overflade. Med god grund, for de i filmproduktionen investerede penge er så sorte, at de rimer på mafia! Navnet Friedrich Munro er næsten identisk med tysk films store instruktør Friedrich Murnau, filmen i filmen skal være en genindspilning af en Roger Corman-film, og Roger Corman medvirker selv, hvilket den amerikanske instruktør Samuel Fuller også gør. Og der refereres til John Ford og især dennes Forfølgeren fra 1956. Striden om en europæisk instruktørs vilje til sort/hvid-kunstfilm og en producents krav om farver og publikumstække er en disput, som Wim Wenders selv oplevede, da han skulle arbejde i Hollywood.

En filminstruktør i krise opleves også i Federico Fellinis selvbiografiske mesterværk 8½, 1963.

Et indfølt, meget interessant filmværk med betagende billeder af mesterfotografen Henri Alekan.

Read the full assessment