De små 3-5-årige, der kender sangene, vil afgjort få mest ud af denne billedbog.
Her er Albertes cd fra 1994 af samme i billedbogsform. Til dette projekt har hun fået hjælp af Thomas Winding, der har bidraget med nogle ekstra historier, samt julie Kyhl og Elin Bing, der har illustreret. Der følger en meget kort cd med, med titelmelodien og to udvalgte historier, oplæst af Thomas Winding. Så hvis man vil have den fulde oplevelse, bør man også skaffe sig den originale cd. For sig selv virker billedbogen som en lidt rodet samling af digte og korte tekster, bygget over temaet "gamle dage". Der er en sentimentalitet over hele bogen, der muligvis ikke vil tiltale målgruppen, hvis den ikke akkompagneres af den fængende musik. Illustrationerne er på det jævne, og bidrager ikke meget til teksten.
Det er nærliggende at sammenligne med Åh abe, i hvilken forbindelse der er udgivet talrige gode og bedre billedbøger end denne.
Forsiden er den bedste illustration og titelmelodien har den bedste tekst i denne samling. Begge dele findes på den originale cd.