Denne engelske litterat (1849-1928), hvis hovedfortjeneste det er at have introduceret Ibsen til engelske læsere, var som purung i 1872 og 1874 på besøg i Danmark. Omkring fyrre år senere nedskrev han sine oplevelser. Han fik hurtigt et godt indtryk af det litterære Danmark, eller rettere det litterære København. For selvom han nåede til Roskilde var det hovedstaden, der trak. Han causerer let over de mennesker han mødte: H.C. Andersen, C. Molbech, Georg Brandes, Carl Andersen osv., og det hele ligner et litteraturhistorisk nedslag i 1872/74 uden større vidde. Han er mere biografisk end litterært orienteret, og skildringerne af de personer, han møder, er yderst korte, ligesom han springer lige fra et kaffeselskab til en ballet på Det kongelige Teater. Bogen er en genudgivelse fra 1912, som skønt første kapitel er udeladt kun er lettere bearbejdet. Oversættelsen skyldes Valdemar Rørdam, der med sin lidt gammeldags sprogtone fint indfanger den velskrivende englænders sprogtone og milde ironi. Essensen af denne bog formulerer forf. bedst selv ved at skrive: Dér sad vi to ved vores Toddy og snakkede om alt muligt og adskilligt mere.