En personlig beretning om at overleve holocaust har appel til alle, der læser virkelighedsnære skildringer.
Millie Werber var ud af en jødisk familie, der boede i den polske by Radom, da tyskerne invaderede Polen i 1939. Familien flyttede ind i ghettoen, og Millie fik som 16-årig arbejde på en tysk våbenfabrik, hvor de sultede. Her mødte hun den 12 år ældre Henieck, og trods alle odds imod sig giftede de sig i 1943, men han forsvandt efter få måneder. Herfra blev hun sendt på en lang march, der endte i Auschwitz. Senere kom hun til en anden fabrik i Lippstadt sammen med sin tante Mima. Da krigen sluttede, endte de i Garmisch-Partenkirchen, hvor hun mødte sin nye mand Jack, der også havde mistet det meste af sin familie. Sammen rejste de til USA. Eve Keller, der er professor ved Fordham University, har på baggrund af intense samtaler skrevet en læseværdig bog, der også fortæller om, hvor svært det er at erindre og genopleve de mange følelser fra en kaotisk tid.
Der er skrevet mange bøger om holocaust. Mirjams flugt, 2012 og Min ungdoms smukke dage, 2011 er også om unge kvinders oplevelser.
Det er en lavmælt fortælling om en ung piges forfærdelige oplevelser under holocaust, men der er også håb og kærlighed. Styrken ved fortællingen er at den unge piges umiddelbare oplevelser af vanviddet er bibeholdt. Der bliver stillet spørgsmål om valg, moral, held og uheld, men heldigvis bliver der ikke svaret. En bog der med held kan formidles også til yngre læsere.