Bogen er til de læsere, der ikke er tilfredse med en gang tju-bang action, de vil have mere, gode figurer og godt sprog. Det får de her.
Det er bind 4 i serien med fhv. politimand og nuværende privatdetektiv Jackson Brodie. 1. del var Familiehistorier, 2006. Brodie leder igen efter forsvundne piger og kvinder, og denne historie er også bygget op med spring i tid og adskillige handlingstråde. Brodie skal efterforske en ung kvindes fortid som adoptivbarn, undervejs samler han en trofast lille hund op, da han overværer et voldsomt overgreb mod den. En anden fhv. politiassistent, nu sikkerhedschef Tracy Waterhouse, samler på nogenlunde samme måde et barn op. Begge involveres de i opklaringen af et 30 år gammelt mord samt et barns forsvinden. Læseren bør skærpe opmærksomheden, mens beretningen bliver rullet ud, kendskab til de forrige er godt men ikke strengt nødvendigt. Sammenhængen er som vanligt ikke indlysende før til sidst. Miljøerne er fine, Brodie drager gennem et England, man kun kan holde af, lige fra tea rooms til klosterruiner, og personerne fremstår levende og troværdige. Titlen er et digt af Emily Dickinson, som Brodie er glad for.
Internationale dagbladsanmeldelser sammenligner Atkinson med Ruth Rendell, men jeg finder næsten Rendell (eller B. Vine) mere pessimistisk og sort, der er megen hjertevarme og empati i Atkinsons historier.
God historie og fremragende, skarpt skåret sprog, næsten synd, at ikke-spændingslæsere kan "blive snydt" for denne, den skal formidles bredt.