Henrik Bjelke har i sit forfatterskab altid kredset omkring identitetsproblematikken, selv om synsvinkel og fortælleteknik har været forskellig. Denne nye roman er opbygget som en klassiskpsykologisk udviklingsroman. Formen er realistisk, men bag den alvidende fortæller skjuler der sig en uhyre sprog- og stilbevidst forfatter. I en række korte afsnit følger man Otte Rybalts opvæksti et følelseskoldt, småborgerligt miljø i 40'ernes og 50'ernes Danmark, hvor forældrenes ønske om social opstigning kompenserer for fortrængninger, kropsangst og konformitet. Køreplanen er lagt forOtto. Han bliver et produkt af en kærlighedsløs opdragelse og må betale prisen i form af en fundamental følelse af forladthed/fravær og en usikker seksuel identitet, der rækker lige ind ivoksenlivet. Ved hjælp af tilbageblik lægger Bjelke et snit ned gennem de sidste hundrede år og antyder, at identitetsproblemet ikke blot er psykologisk, men også har sine historiske forudsætningeri selve den patriarkalskefamiliestruktur. Romanen er velskrevet, men den køligt registrerende, næsten pedantiske form bevirker, at forfatteren er tilbøjelig til selv at drage for mangekonklusioner og derved overlader for lidt til læseren.