Games / computergames

Tokyo twilight ghost hunters - daybreak special gigs


Description


Strategispil. Er du bange for mørke og spøgelser? Nej, vel. Her kan du kæmpe mod onde spøgelser i Tokyos underverden, sammen med dine gode venner i Gate Keepers klubben. Og husk: hvis I står sammen kan I overvinde mørket.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. May 2017

By

By

Ole Bisbjerg

d. 8. May 2017

Er du bange for mørke og spøgelser? Nej, vel. Her kan du være spøgelsesjæger i Tokyos underverden, sammen med dine gode venner i Gate Keepers klubben. Og husk: kun sammen kan I overvinde mørket. For børn og unge fra 12 år og voksne fans af Animé.

Handlingen kort: En ung student ankommer til Kurenai akademiet i Tokyo. På turen rundt på skolen med rektor spotter de et spøgelse - en pige i en hvid kjole. Snart efter angriber et andet spøgelse dem. Kun ved hjælp fra en mystisk kvinde får de overvundet spøgelset og Gatekeeper-klubben har fået et nyt medlem. Gameplay er lidt indviklet. Spillet er bygget op i episoder, som en tv-film. I hver episode skal klubben hjælpe en klient med at komme af med et spøgelse. Spilleren flytter først sit hold og sætter fælder - som brikker på et bræt, og når hun er klar, så kan kampen mod underverdenen gå i gang. Der er en stærk "boss" som skal overvindes i hver episode, før man kan gå videre. Grafikken er farverig og stiliseret i traditionel Manga stil. For 1 spiller. Sprog: Engelsk.

Når man først har vænnet sig til spillets noget usædvanlige gameplay, så er der tale om en alsidig og udfordrende spiloplevelse. Det trækker dog ned, at spillet har en meget dårlig tutorial. PEGI: 12 med ikon for voldsomt sprog. Det vil dog ikke genere danske børn.

Selvom udgivelsen er lidt speciel, så er markedet stort indenfor genren, i 2017 er fx Tales of Berseria i den lidt bedre ende.



Information and editions