Games / computergames

Psycho-pass - mandatory happiness


Description


Adventurespil. I en dystopisk fremtid kan politiet i Tokyo scanne alle indbyggerne for at undersøge om de er prædestinerede til at begå kriminalitet. Hver indbygger har en såkaldt Paycho-pass-scanner på sig hele tiden, der registrerer personens følelser og humør. Da Aplha, en AI, begynder at manipulere med indbyggerne i Tokyo, må politiet forsøge at finde og stoppe Alpha før den får tilintetgjort hele Tokyo.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 8. May 2017

By

By

Henrik Schou

d. 8. May 2017

Ved hjælp af Psycho-pass-scannere kan politiet i fremtiden overvåge alle. I denne dystopiske fremtid begynder Alpha, en AI, at manipulere med indbyggerne i Tokyo for at gøre dem uafhængige af humørstyrende medikamenter. Det er op til politiet at stoppe Alpha. Fra ca. 14 år.

Psycho-pass er en visual novel. Dvs. at 95 procent af spillet er tekst, der præsenteres på et stationært skærmbillede, der viser dine omgivelser og de personer man snakker med. Der er rigtig megen tekst, der alt sammen præsenteres på engelsk. I ny og næ skal spilleren foretage et valg, såsom om man vil afhøre eller overvåge en mistænkt, men udover dette og et minispil består hele Psycho-Pass af at trykke på X-knappen for at komme videre. Der er stort set ingen lyd udover baggrundsmusik, enkelte lydeffekter og japansk tale. Grafikken vil være velkendt for enhver anime-fan.

Spillet bygger videre på både Psycho-pass manga-tegneserien og en anime (der er vist også kommet en film) så kendskab til disse vil sikkert hjælpe på indlevelsen. Ser man bort fra spillets sløve tempo og meget japanske stil (og det har de fleste visual novels), så er historien om den dystopiske fremtid ganske god og Psycho-pass er en af de bedre visual novels jeg har "spillet". Sprog: engelsk. Pegi: 12.

Så vidt jeg lige kan se så er Psycho-pass den første visual novel til PS4 på bibliotekerne, men der er flere på vej i 2017 og genren er ret stor i Asien.