JNs nye ungdomsbog Tomgang minder meget om Spildtid lige som titlerne. Denne er dog mere dyster. Vesterbromiljøet omkring Istedgade med alkoholikere og narkoludere set med den 18-årige Allansøjne. Sommeren 81, varm, trøstesløs, ørkesløs. Allan selv er hårdt ramt, arbejdsløs, med en moder, der kalder sig Lulu, og som giver mænd »massage«, en far, der har forladt hjemmet, og som tullerrundt som tjener i en evig brandert. Eneste lyspunkter er pigen Birgitte, kammeraterne Bingo og Tomaten og af og til lidt arbejde hos en fordrukken blikkenslager. Kapitel 4's overskrift er netop»Tomgang«. Her gør kammeraterne en slags status over deres situation. Der er kamp mellem de tre og en bande unge fra et nabokvarter. Tyrkeren Akmet, hos hvem Birgitte arbejder, får singrønthandlerbutik ødelagt. Da Allans mor bliver snydt af en kunde, bliver han desperat, og alt ender i en katastrofe. Som sædvanlig en fin miljøbeskrivelse og personkarakteristik, især af Allan oghans mor, fortalt i et sprog, derer krydret og i de unges jargon. Som samtidsroman kan bogen anvendes i danskundervisningen på 8.-10. klassetrin. Absolut egnet til selvlæsning fra ca. 14 år.