En chilensk pige, der er trapezkunstner i et cirkus, får "Tusind og én nats eventyr" og ansvaret for en forældreløs dreng. Hun begynder at fortælle eventyrerne i manegen, og det ændrer hendes liv. For voksne læsere af fabulerende litteratur fra sydlige himmelstrøg.
Bogen følger et fattigt, omrejsende cirkus i Chile. En dag dukker en araber op med et bind af "Tusind og én nats eventyr" og en mærkelig lille dreng, som virker til at være helt alene i verden. Araberen efterlader både bog og barn i cirkusset. Bogens hovedperson; en ung trapezartist, begynder i lighed med Shahrazad fra bogen, at fortælle historier ved aftenens cirkusforestillinger. Trapezartisten er et hittebarn, som cirkusset har taget til sig. Hun bliver misbrugt af cirkusdirektøren, så hendes fortælleevne er hendes store held.
Poetisk, varmblodig og forholdsvis smal udgivelse. Genremæssigt er der magisk realisme på spil i dele af bogen. Sproget er smukt.
Anden chilensk litteratur for den litterære læser er Nocturne fra Chile100 års ensomhed og 100 års ensomhedAnden chilensk litteratur for den litterære læser er Nocturne fra Chile og .