Gorm Rasmussen har efterhånden et omfattende forfatterskab bag sig. Marodøren fra 1972 var hans første roman, men Skovmanden fra 1984 er hans kendeste. Bertil Betjents saga føjer sig fint ind i hans forfatterskab. Også denne gang får vi en historie om en sær, lidt ensom eksistens der indenfor rammerne af et almindeligt liv har skabt sin egen verden fyldt af mystik. Hovedpersonen Bertil Bertelsen har den for politifolk sjældne og sikkert også uhensigtsmæssige evne: at kunne se det uskyldige i enhver. Det bringer ham mange ulykker, men også en indsigt som ikke er mange forundt. Hans skæbne følges af en gammel kollega og af en omvendt forbryderpoet, men det er på ingen måde en straight fortalt historie Rasmussen serverer. Ligesom Bertil forstår læseren ikke altid hvad der sker, men dem der kan leve med det fanges nemt af Rasmussens lune, naive univers. Gorm Rasmussen har ikke en stor fanskare, og hans forfatterskab er da heller ikke sådan lige at gå til, men det er lidt synd, for Bertil Betjents evner og iagttagelser burde komme mange til gode.