Books / fiction for children / eventyr

Tornerose og mysteriet i skoven


Description


Billedbog. Da Tornerose og dyrene samler vinterforråd i skoven opstår der mystiske ødelæggelser.

Reviews (1)


The libraries' assessment

d. 4. Nov. 2008

By

By

Inger Søndergaard

d. 4. Nov. 2008

Billedbog for små søde piger fra 3-8 år, der absolut ikke kan få nok hverken af prinsesser eller Disney.

Forfatteren Susan Marenco er manuskriptforfatter til mange lignende billedbogstitler herunder også 5 lignende titler i serien Disney prinsesser. De bygger på en kendt eventyrfigur fra Disney. Tornerose samler gulerødder i haven nær skoven og dyrene samler vinterforråd. Nogle mystiske ødelæggelser sker, men kæmpefodspor fører Tornerose og dyrene til årsagen, der er 5 kaninunger, der er faret vild fra deres mor. Historien har ikke meget med Tornerose at gøre, udover vi hører, at hun bor i skoven sammen med sine fe-gudmødre, som hun tror er hendes tanter. Teksten, sat på illustrationerne i en åben sats, er skrevet i et enkelt, mundret sprog, der fortæller historien sprogligt uden dybde og spænding. Illustrationerne er malet i kraftige, farvestrålende farver i den genkendelige Disney-stil. Personerne, med store øjne og mund, er tegnet i en enkel streg. Helhedsindtrykket er noget fladt og tamt. For- og bagside er påført glimmer.

Forfatteren har lavet en anden bog Tornerose, 2003, der ligesom denne er en noget forvirrende men meget sød og udramatisk version af eventyrfiguren. I Natskygggens hævn, 2007 i samme serie er en anderledes digten videre på eventyret om Tornerose for lidt ældre børn.

Bogen fungerer selvstændigt som en sød uskadelig historie, som især og nok kun vil tiltale de yngste i målgruppen.